Dato/klokkeslæt
Date(s) - 03/10/2018
19:00 - 21:30
Lokation
Sydalshallen
Kategori
Markering af afslutningen på 1. Verdenskrig
3. oktober kl. 19.00
Fælles foredragsaften for Hørup, Tandslet, Lysabild og Kegnæs Sogne i
Sydalshallen med historikeren Claus Bundgaard Christensen om ”Danskere i 1.
Verdenskrig”. Claus Bundgård Christensen (f.1968) er lektor i historie ved RUC.
Som forfatter har Claus Bundgaard Christensen skrevet en lang række bøger
og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen. I 2009 udkom
”Danskere på Vestfronten 1914-1918”, som samme år blev kåret som årets historiske
bog. Omkring 26.000 dansksindede sønderjyder og alsinger deltog
i krigen på tysk side. I foredraget vil Claus Bundgaard Christensen fortælle
historien om livet i skyttegravene og om hvordan den moderne krigsførelse
blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og
maskingeværer. De dansksindede var med fra første til sidste skud og tabstallene
var ufatteligt store. Mere end 4.000 blev dræbt, over 6.000 blev fysisk
invaliderede og ingen kom fra kampene uden sår på sjælen