- Så er der ikke meget tilbage af Holstenerladen, men den skal nok blive flot når det hele bliver samlet igen.
Jan Milo Sørensen
Åbent i arkivet?
P.g.a. Corona-pandemien er der IKKE åbent i arkivet torsdag d. 2. april.
Indtil videre arbejdes der heller ikke i arkivet onsdage formiddage.
Afstemningsfest 2020
Stemningsbilleder fra årets Afstemningsfest, hvor 76 betalende gæster var komet for bl.a. at høre Tina Lydiksen fortælle en sjov og rørende historie fra 1920 om hendes morfars deltagelse i festlighederne på Dybbøl banke i 1920, hvorefter Siegfried Matlok talte om genforeningen på begge sider af grænsen, og tiden både før og efter.
Afstemningsfest i Multisalen
Afstemningsfest (100-året) i Multisalen på skolen søndag d. 9. februar 2020, kl. 19:00.
Hovedtaler er tidl. chefredaktør Siegfried Matlok, som er en stor kender og flittig debattør omkring grænselandets historie.
Aftenens hovedtema er ”100-året i krig og fred.” med undertemaet: ”Udvikling mod hinanden, for hinanden og med hinanden”.
Denne aften er der, også traditionen tro, kaffe og tår’t efter foredraget. Det koster 50 kr. pr. kuvert. Alle er velkomne til denne spændende aften.
Åbent hus i arkivet
Traditionen tro er der åbent hus i arkivet søndag d. 2. februar fra 14:00 til 17:00.
Der vil være frisk kaffe på kanden!
Referat af generalforsamling 2020
Læs referatet fra generalforsamlingen 2020, afholdt i klubhuset onsdag d. 22. januar 2020 her:
Generalforsamling 2020
Næsten 50 personer havde fundet vej til klubhuset til foreningens generalforsamling.
Hvorvidt det var interesse for foreningens virke eller det efterfølgende foredrag og musisk underholdning af Kirsten Holm og datteren Lene vides ikke, men det blev under alle omstændigheder en rigtig hyggelig aften.
4 bestyrelsesmedlemmer havde valgt at udtræde af foreningen, som ved valg af et ekstra bestyrelsesmedlem, nu tæller 7 medlemmer.
Referat og nye vedtægter, vil kunne læses senere her på hjemmesiden.
Generalforsamling 2020
Husk generalforsamlingen onsdag d. 22. januar 2020 kl. 19.00.
Her vil Kirsten Holm bl.a. tale om 100-året for genforeningen.
Nyt lokalblad 90 er udkommet
Se hvem der også læser lokalbladet!
Billedet stammer fra www.lysabild-sydals.dk
Våbenstilstandsdagen markeredes
Endnu engang markerede Lysabild Sognehistoriske Forening sammen med Menighedsrådet årsdagen for våbenstilstanden, som førte til 1. verdenskrigs ophør.