Landsbybus- og bilnyt

Vi har besluttet at åbne op for at borgere og foreninger fra Tandslet og Kegnæs nu også frit kan benytte Landsbybussen og Landsbybilen.

Desuden har vi ændret prisen, så begge køretøjer nu kun koster 2 kr. pr. km. (plus eget forbrug af brændstof).

Du kan se bilerne og få en snak med os til vores event den 23. april 2017 kl. 10    ved Lysabild Børneunivers, hvor vi giver en grillpølse og en øl/vand.

 

 

Medlemskort

I øjeblikket er medlemmer af bestyrelsen ude med medlemskort.

Tag godt imod dem!

Desværre er der ikke påført medlemsbidrag. På seneste generalforsamling, blev det vedtaget at hæve beløbet til: 25 for enlige og 50kr for et par. Hvis ikke indsamlerne har kunnet træffe jer, har de måske lagt medlemskortet i postkassen. Så kan beløbet indbetales på vores konto i Andelskassen: 5969 1150391. På forhånd tak.

Ny hjemmeside

Så er den nye hjemmeside for Lysabild Sognehistoriske Forening oprettet.

Foreningen har købt sit eget domæne og webhotel, så I nu kan finde os på denne adresse: lysabildarkiv.dk

Planerne er at flytte al indhold fra den gamle hjemmeside (skla.dk/lysabild) til denne nye. Hav lidt tålmodighed med os!