Der kom et brev……….

Sidste nyt vedr. brevene fra USA:

Med hjælp fra et venligt familiemedlem af Hans Duus, Fjelby, er det lykkedes at tyde skriften i alle brevene. De er derefter renskrevet og oversat til engelsk og videresendt til familien i Californien, USA. Foreningen siger tak for hjælpen. Brevene (både de originale og de “oversatte” til “almindelig dansk”) kan ses i arkivet.

Lysabild Sognehistoriske Forening har fået en henvendelse fra Charles Wilson fra Californien, USA.

Han efterlyser billeder og andet omkring Peter Duus (1857-1941) og Marie Cathrine Duus (født Johansen)(1852-1921) fra Skovby. Sidst kendte adresse for Peter og Marie Cathrine Duus var Kegnæsvej 55 i Skovby.

Maries brødre Peter og Hans Johansen, udvandrede til USA i 1883. Peter Johansen (1854-1925) var Charles Wilsons oldefar.

Vi har til dato modtaget 4 billeder fra Charles samt 6 breve skrevet af Peter og Marie og sendt til Peter Johansen. Opgaven lige nu er at tyde brevene, som er håndskrevne med Gotisk skrift. Det er lidt af et arbejde, så skulle der være nogen der er expert i det, hører vi gerne fra dig.

Her er eksempel på 1. side af et af de 6 breve fra Peter og Marie Cathrine:

Familien Duus

Billede nr. 3 viser Marie Cathrine Duus (f. Johansen) og Peter Duus. Billede nr. 4 viser de 2 brødre til Marie: Peter og Hans Johansen

Billederne kan nu også ses på arkiv.dk.  Tryk på Udvidet søgning. I feltet Arkiv skriv Lysabild Sognehistoriske Forening og tryk OK. I søgefeltet skriv B50001 og tryk på forstørrelsesglasset. Klik på billedet det lille billede og et størrer dukker op. Under billedet er der 5 blå bobler. Tryk på nr. 2 “Billedgalleri”, så kan du se alle 4 billeder.

 

 

Billeder fra byvandringen 2017

Byvandring Fjelby 2017

Byvandring 4. september

Byvandringen vil i år være i Fjelby mandag d. 4. september 2017.

Turen starter fra Fjelby 6, hos Hans Duus, som vil fortælle undervejs. Også andre vil komme med fortællinger inden turen afsluttes med “spisning”. Der kan købes en pølse og en øl/vand for 10kr.

Lysabild datastue

Lysabild Datastue – vinterprogram 2017/18!

Vi nærmer os efteråret, og tiden hvor Lysabild Datastue starter op igen, det gør vi nærmere bestemt mandag d.16. okt. i LSGs klubhus, Lysabild. kl. 09.00
Og som de foregående år vil undervisning/hjælp foregå hver mandag fra kl. 09.00 til 11.30.
Og igen i år, vil det koste 20 kr. pr gang at deltage, (pengene vil gå til kaffe og evt. materialer).
Vi vil igen i år, være behjælpelig/undervise i brugen af pc., vi ved også, at I stadig stiller større krav, vi vil i Datastuen efterkomme Jeres ønsker så godt vi kan, på gensyn i datastuen. –
Nye deltagere vil altid være hjertelig velkomne.
På vegne af Lysabild Datastue og dens trofaste hjælpere / undervisere –

Helge Pedersen, – Sarupvej 32, 6470 Sydals. – Tlf. 29 92 96 32